Hvad er kursen, Brøndby?


Auri Skarbalius og Ole Bjur er i gang med oprydningsarbejdet efter snart seks års nedtur i Brøndby, hvor skiftende trænere, direktører, sportschefer og sågar en storsponsor har sat deres forskellige præg på truppen, spillestilen og selve kulturen i klubben. Påsken understregede, at det arbejde har længere udsigter, end årets første fem kampe kunne foranledige til at tro.

Siden sin tiltræden for et år siden har Ole Bjur skilt sig af med en del af de spillere, der var kommet i overskud, men oppebar en fyrstelig løn, mens han i lidt mindre skala har hentet nye spillere ind. Det giver mening, når hans opdrag er at spare løn og satse på egen avl.

Auri Skarbalius har været i gang mindre end halvt så længe. Han overtog et hold i dårlig form og uden selvtillid og spillestil, hvilket han i nogen grad er ved at ændre på. I forårets begyndelse har vi hørt Brøndby-spillere fortælle om, at de nu har en plan i kampens forskellige faser, og vi har set et hold skrabe point nok sammen til at være det bedste efter de første syv runder. Er der noget at klage over? Ikke direkte, men der er noget at arbejde med.

Jeg er stadig i tvivl om, hvad det er, Brøndby vil være. Det synes jeg, de skal definere.

I den sene kamp mellem AGF og FCK mandag aften så vi to hold, der står for nogle ret tydelige 4-4-2 stile, hvor aarhusianerne spiller mest direkte af de to, mens FCK som regel søger mere boldbesiddelse. Det var kedeligt, men de har relativ succes. Vi ved også, at FCN er en kopi af FC Barcelona. Og at AC Horsens og Silkeborg hver især forsøger sig hold med masser af pasninger langs jorden uden at være lige så kompromisløse i tiqui tacaen som nordsjællænderne. Det er også tre klubber med relativ succes.

Brøndby? Hmm. Noget med at være aggressive, skabende og arbejde sammen som et hold. Det er det, jeg har kunnet læse mig frem til. Jeg må indrømme, at jeg ikke på banen kan se, hvad Auri vil. Det kan være, det er mig, der ikke har kigget ordentligt efter. Det kan også være, at ikke alt, hvad han har villet, er lykkedes. Og det kan også være, at det ikke er så vigtigt endnu, at Brøndby fremstår meget tydelig i sin stil, fordi holdet endnu ikke er så langt i sin udvikling, at den slags er nødvendig. Det kan det. Men jeg skulle dog mene, at det var en ret grundlæggende komponent.

Jeg håber, at Ole Bjur og Auri Skarbalius er enige om, hvad det er, Brøndby skal være, og at de taler både tæt og tit sammen om, hvem der skal ind og ud i de kommende transfervinduer, men jeg kan have min oprigtige tvivl.

Som jeg ser det, har Ole Bjur købt ind til en art 4-3-3 system med en mere direkte og eksplosiv stil end eksempelvis FCNs kombinations- og possissionprægede stil. Her hentyder jeg til spillere som Makienok, Rommedahl og Thygesen, der alle er som født til det spil.

Men Auri spiller 4-4-2 og får ikke det optimale ud af de tre. Er det den vej, han vil gå? Det vil Bjur vel ikke. Er det, fordi han mangler speed i bagkæden, at han ikke stiller sig helt frem og bekender sig 100 procent til den offensive og dominerende spillestil?

Jeg vil gerne høre, hvad det er for et mål, Ole Bjur og Auri Skarbalius arbejder henimod. Og jeg håber, det er det samme.


32 kommentarer


 

  1. Henrik Hansen siger:

    Så fik vi endnu en sviner fra Marten Crone.. Indrømmet kampen i dag mod Køge var forfærdelig. Ellers er det tydeligt at det er et langt bedre organiseret Brøndby hold man har set efter vinterpausen. så hvad med at købe et par briller?

  2. @nonym siger:

    Så vidt jeg ved foretrækker Auri at drøfte strategi og taktik med sin far frem for Ole Bjur.
    Der er så noget med at faren er eller har været håndboldtræner!!! …hvilket måske så forklarer en del (om hvorfor der er en del uklart her LOL)

  3. Sofus Clausen siger:

    Der er noget om snakken. I kampen FCK-BIF, spillede BIF rent norsk i perioder.

  4. Hej folkens,

    Tak for indlæggene.

    @Henrik Hansen: Jeg opfatter virkelig ikke dette som en sviner. Det var ikke min hensigt i hvert fald. Mht. brillerne, så har jeg allerede nogle.

    Mvh. Morten

  5. Michael siger:

    Henrik har jo ret, vinder BIF er de på rette vej og auri gør det godt,spiller de som idag er de krise og ingenting er godt nok, hvad med om i bt og jeres konkurrent eb diffinerede hvad det I mener om BIF istedet ???

  6. jamshed siger:

    Hej Morten

    Med alt respekt for dine jounalistiske evner og erfaring, så tror jeg, at inden for fodboldverden tror jeg nu at Auri og Ole B. igennem karriere har mere indsigt i spillet end du nok har.

    Med hånden på hjertet, tror du så ikke at Auri og Ole B har gjort sig disse overvejelser. Auri har specielt lagt meget vægt på, at man er igang med en opbygnngsfase, hvor man skal konstant fylder på. Det er en proces, som kan tag nogle år, Derfor undre det mig meget at du udfra foråets fførste 7 kampe kan drage den konklusion. BIF har først påbegyndt denne proces nu, mens hold som FCN AGF og FCK har været flere år undervejs, og endda efter nedrykning.

    Men kom igen.

  7. @jamshed: Tak for dit indlæg! Jo, jeg tror, de taler sammen. Der tror jeg sgu. Jeg stiller bare spørgsmålet om, hvorfor tingene bliver gjort, som tilfældet er, og hvad der arbejdes hen i mod. Jeg savner at høre det, og jeg mener det virkelig, når jeg spørger, om der er en strategi for et fremtidigt koncept. Det er jeg ikke sikker på, der er.

    Mvh. Morten

  8. Det gør ondt for Brøndby taberne at høre sandheden og straks går man til angreb på Morten,men hvad kan man forvente sig andet fra en socialt nedre fan skare

  9. Jeg vil give Crone ret og ja er brøndby siden 84. Det er som om Auri og bjur ikke helt er enige om konceptet. Auri kommer med klassisk 442 med et meget defensivt udgangspunkt, men det er noget han har taget med fra HB køge, hvorimod at som Crone nævner at Ole B køber spiller ind der passer langt bedre til 433. Men så vil jeg spørge Crone tror du at Auri er en langtidsholbar løsning i Brøndby og ved godt at det nok afhænger af resultaterne. Og mener du at Brøndby er helt ude af krisen eller?

  10. LUCAS siger:

    Enig med Crone i at det tilsyneladende kunne se ud som om, at Bjur og Auri ikke er helt enige i, hvordan BiF skal spille… Det kan undre en smule, at man spiller 4-4-2, når man, som Crone påpeger, har et mandskab, som er SÅ oplagt til at spille 4-3-3 med Dehli og Romme på kanterne (som kender systemet til fingerspidserne fra landsholdet) til at fodre Makienok i boksen, som kan støttes bagfra med dybe løb fra Thygesen, mens Mike Jensen og Femi står for det defensive arbejde..

  11. Jeg mener at have læst et sted, at ledelsen i brøndby ville tilbage til de helt gamle dyder. Dengang i 80′erne. Da der med stor succes blev spillet 4-4-2.
    Det virker ikke som om hverken Bjur eller Auri har noget at skulle sige rent taktisk eller indkøbsmæssigt. De spillere brøndby har været ude og hente som Rommedahl, Thygesen og Makienok, er jo et par kæmpe navne (minus Makienok). Det virker som om det er nogle navne man er nødsaget til at hente ind. De gratis er vigtigt til den sejlende økonomi og deres navne kan lukke munden på fansene der var træt at signings som Rector, Farnerud osv. Hverken rommedahl eller thygesen har nogensinde været skolet til at spille i en 4-4-2, de er begge alt for låst. De skal begge bruge en hvis dynamik og frihed i spillet for at kunne skinne igennem med deres fysik.

    Det virker også ret sygt at der insisteres på at spilles med to “rigtige” angriber, når angriberne der render rundt i brøndby i virkelighed er nogle af de dårligste i ligaen. En sådan mangel på spilforståelse i agger og nu makienok spil plejes kun at ses i miniput fodbold.
    Hele holdet er gearet til en 4-3-3.

    Auri og Bjur er bare Per B små marionetdukker.

    Brøndby har jo heller ikke spillet godt efter nytår, de har bare nydt godt af det held der er tilfaldet dem der kommer af at de er begyndt at opsøge det med fight. Ikke at sige at fight er skidt, så er der ingen takster i BIF spiller der siger noget som helst om hvad fanden der foregår til træning.

  12. Martin Slot siger:

    Jeg giver ham da ret. Kampen idag var en kæmpe skuffelse…Der var intet teamwork,
    Afleveringerne til Romme er direkte tåbelige for det meste…hvad nytter det at have en super hurtig spiller hvis man ikke udnytter det…gang på gang skulle han stoppe op og vente på bolden…Hvor var spilstationerne…Makinoks teknik wow, det var jo nærmest som at se en microput spiller til sin første træning.

    Generelt halter mange på dårlig teknik, Mike har spillet et forfærdeligt forår, og i mine øjne er det mere held, at der er kommet så mange point ind, og lukket så få mål ind, end det er dygtighed. Og kaptajnen…han er bare slet ikke den rigtige.

    At se bundholdet være spilstyrende på Brøndby Stadion…det er bare en kæmpe skandale.

  13. Claus Danielsen siger:

    Jeg synes, at din analyse er helt korrekt Morten. Jeg ved ikke, om Auri og Ole Bjur pt. behøver, at stå til regnskab overfor den journalistiske skare eller fans og definere stil m.v. I særdeleshed ikke i en opbygningsfase. Det kommer forhåbentlig. Når Brøndby som i dag mangler Krohn-Dehli, og i torsdags både ham og Rommedahl, ser det offensive spil meget tilfældigt og ustruktureret ud. Ryger Krohn-Dehli til sommer, mangler der en venstre kant til en 4-3-3, og uden indkøb ender det i nødtvungen 4-4-2.

    [@ Allan Pedersen: Det er fantastisk, når man nu, som du, nedgør Brøndby tilhængerne, med betragtninger der indikerer, at du enten mener, at du er klogere eller hævet over pøbelen, der holder med de gul/blå, at du så ikke evner basal retstavning og tegnsætning (find minimum 4 fejl):
    "Det gør ondt for Brøndby taberne at høre sandheden og straks går man til angreb på Morten,men hvad kan man forvente sig andet fra en socialt nedre fan skare"]

  14. Kaj Nielsen siger:

    Som jeg ser det, vil Ole Bjur og Auri ikke det samme. Ole Bjur er til landsholdets 4-3-3, og Auri er til 4-4-2.
    Det vidste Brøndby også godt, da de ansatte Auri. Husk på, at han blev ansat son assistent. Men på grund af Henrik Jensen´s fyring, og ekstrem dårlig økonomi, med kæmpe nedskæringer, havde Brøndby, reelt ikke noget valg.
    De ansatte Auri, som chef, og måtte så derfor acceptere, eller gå på kompromis, med deres egen spillestil. Auri er for mig en nødløsning, der er billig. Al respekt for Auri, men han er ikke en langsigtet løsning.

  15. Jesper siger:

    Den flotte forårs pointhøst er baseret på et skrøbeligt fundament, og BIF har ikke i en eneste kamp kunne trække fra og køre en sikker sejr hjem. I alle kampene har det været forkrampet og nervøst og spillerne ligner nogle der stadig kæmper med selvtilliden. Så dem live både mod OB og FCK, og de var klart bedst i Parken hvor de dog tabte. Kampen mod Køge bringer minderne tilbage til krisetiden. I de seneste kampe falder Thygesen, Krohn Dehli og isærdeleshed Rommedahl jo helt ud. Vores offensive folk falder ud, og det undrer mig at se Thygesen som er blevet tung, langsom og uskarp. Ligner snart mere en bokser end en fodboldspiller.

    Jeg er sku bekymret, og mener bestemt at BIF er skrøbelige og der skal ikke mange flere nedture til, at krisen er retur.

  16. Jannik siger:

    Jeg må give Morten Crone ret, selvom jeg bestemt ikke er fan!!
    Brøndby har spillerne til en 4-3-3 eller 4-2-3-1. De har de 2 landsholdsfløje og en rigtig targetangriber og Mikkel Thygesen der ville passe perfekt som den hængende angriber bag targetspilleren hvor hans gode dybdeløb kunne komme til sin ret. I stedet spiller man 4-4-2 hvor Rommedahl udgangspunkt er alt alt for langt nede i banen til at kunne udnytte hans spidskompetencer, man har kun i glimt set holdet udnytte hans hurtighed i dybden. Mikkel Thygesen har efter min mening slet ikke evnerne til at sætte spillet op og være så meget i boldbesidelse som det kræver af en central midtbanespiller i et 4-4-2 system. Med Mike Jensen og Thygesen ved siden af hinanden centralt mangler Brøndby tydeligvis balance defensivt. Jeg er enig i at der i foråret er blevet arbejdet hårdere hvilket også har givet nogle vigtige point, men det er stadig totalt umuligt at se hvad Brøndby vil når de har bolden. At de ikke kan spille sig ud af et højt pres fra superligaens dårligste hold, må virkeligt give panderynker hos de to trænere. Selv med blå/gule briller må jeg indrømme, at de point man har skrabet til sig, ikke har givet fornyet tro på at vi er på vej tilbage til toppen i dansk fodbold… Man kan så sige at medierne selv har været med til at skabe et hurtigt hype, med snak om medaljer og kval til europa, hvilket er dybt useriøs journalistik som desværre altid er tilfældet hos journalisterne på BT og EB….

  17. Mikkelinho siger:

    Troede ikke det skulle ske, men er faktisk helt enig med dig Morten. Både hvad angår spillestil/trup som er en oplagt 4-3-3, og det faktum at det på ingen måde er tydeligt at se hvilken form for fodbold Auri ønsker at holdet skal spille. I Nordsjælland pressede de ekstremt højt, med succes. Mod Lyngby og OB havde de en del possession, og spillede i perioder rigtig god fodbold. Men igår var alle dårligdomme fra efteråret tilbage. Ingen selvtillid at spore, ingen 2. bolde vundet, hul mellem kæder der giver modstanderen mulighed for at komme i direkte løb mod en bagkæde der bakker og er passive og spillere der ikke tør at tage chancer i deres spil, og derved er forudsigelige. Øv.
    Jeg er dog overordnet meget begejstret for Auri, og den tilgang han har til sit job. Nu mangler de bare en defineret spillestil (forhåbentlig 4-3-3), og arbejde med løbemønstre så det passer. Kvaliteten er der.

  18. Kristian82 siger:

    Hej Morten. Jeg synes det er fair nok at anfægte om der er en plan for Brøndby og om der bliver snakket sammen i ledelsen i Brøndby, bedømt udfra starten af forårssæsonen. Det er også fair nok at analysere på om Thygesen, Makienok og Rommedahl passer ind i systemet. Jeg synes dog du rammer forbi og drager de forkerte konklusioner. Derudover er det så pokkers typisk at når blot Brøndby har tabt én kamp (mod fck, hvor man tilmed på kampdagen må omstrukturere kraftigt da man ikke har sine to største profiler til rådighed) samt spiller én elendig kamp, så skal der straks analyseres på det ene eller andet. Disse analyser og snakken om at nu fungerer det eller det ikke i Brøndby er altid med til samlet at hive tæppet væk under Brøndby igen. Hvem har nytte af det? Ingen! Du sælger måske flere aviser på kort sigt, men på lang sigt vil et stærkt Brøndby give langt mere til dansk fodbold og dermed også til pressen, så lad nu være med at have den negative vinkel ALTID.
    Dertil er der jo det med den korte bane. De taber én kamp og spiller én uafgjort og straks kan man ane koret af negative røster poppe op ude i horisonten igen. Det er simpelthen for meget! Eller måske skal der bare uendeligt meget til for at fjerne fokus fra yndlingsmobbeofferet Brøndby. Det er simpelthen for kort tid at give! Vent til sæsonen er afsluttet, så kan du komme med dine analyser og konklusioner – måske! Kan også være Auri, Bjur og holdet skal have en halv eller hel sæson mere. Som du også skrev har krisen kradset i 6 år. – Så er en halv forårssæsonen ret kort tid at konkludere på baggrund af.
    Mht indkøbene i de sidste vinduer så har de da været udemærkede, ikke mindst økonomien taget i betragtning. Thygesen: Blev købt for sin fight og attitude. Kan ikke anfægtes! Rommedahl: blev i mine øjne købt på sit navn. Kan vel ikke anfægtes at man henter en potentiel tilskuermagnet og i øvrigt en spiller der er positivismen og humørbomben over dem alle. Evnerne er vel heller ikke til at overse (på den lange bane). Makienok: Udmeldingen er at han er udviklingsspiller, og det må man give Bjur ret i. Men din påstand om at han ville være bedst alene på toppen i en 4-3-3 synes jeg klart han modbeviser når du ser hvordan han forsøger at lægge bolden af til sine medspillere (ofter Agger) Så her argumenterer jeg altså positivt for en del af de forhold du skriver i din blog. Ærgerligt at det altid skal være med en negativ klang at der kommenteres om Brøndby! Synes du ikke det ville klæde debatten og pressen at se tingene i et længere perspektiv?
    Bedste hilsner Kristian

  19. Nikolaj siger:

    Hold nu op drenge. Det er da ikke en sviner, bare fordi en journalist stiller kritiske spørgsmål. Det er da en ekstremt væsentlig del af han arbejde, og han er jo ikke pr mand for klubberne…

    Selvfølgelig tager det tid, at køre et system ordentligt ind, men holdet kommer ikke til at spille Ajax-bold (som købene af Rommedahl og Krohn-Dehli især, og Makienok til dels, lægger op til), ved at spille 4-4-2 fra start og så håbe det kommer af sig selv.
    Det sker ved at starte med at spille systemet, og så udrydde fejlene.

    Morten Olsen (og det her handler ikke om I andre kan lide Olsen eller ej), startede fra dag 1 med at spille sit system, og så tog det holdet en pæn tid, før det var fuldstændigt implementeret.
    Men systemet blev øvet fra dag 1 og var helt tydeligt at se.

    Direkte kan vi sammenligne med, hvor meget de to trænere har fået ud af Rommedahl.
    Uanset de tæsk han fik i de første år på landsholdet, så scorede han altså 3 mål i sine første 5 kampe på landsholdet. Så taktisk var han en succes fra dag 1. Det kan vi vel ikke påstå mht. hans tid i Brøndby…

    Der er, erfaring i fodboldverdenen eller indsigt i truppen til trods, en tydelig disharmoni mellem indkøb, system og optimal udnyttelse af truppens sammensætning.

    Crone har da ret. Objektivt set er der noget, som ikke er sammenkørt, og så kommer udviklingen og tilvænningen til systemet over tid da slet ikke ind spillerne imellem.

  20. Thomas siger:

    Til Allan pedersen : socialt nedre fans, du er for latterlig at høre på, jeg tror ikke du ved hvor forskellige typer og sociale lag der kommer på Brøndby stadion. Der er både og fattig. Men det er nu sjovt at Brøndby har de mest loyale ans i modsætning til FCK. Så længe man ikke synker ned på dit niveau så er jeg tilfreds.

  21. Hej med jer,

    Først og fremmest er jeg rigtig glad for, at I gider diskutere med i en pæn tone. Det er jeg glad for.
    Jeg vil bare tage fat i to indlæg, der henvender sig mere direkte til mig end resten.

    @Morten Christiansen: Jeg ser Auri som en langsigtet løsning, ja. Der kan ske ting, der betyder, at BIF sadler om, men han er så afgjort tænkt som en meget langsigtet løsning. Jeg tror også godt, han kan blive en god løsning, men det vil tiden vise. Jeg har lige som alle andre registreret en mental ændring i truppen efter Auri ankomst, og selvom jeg er semikritisk i min blog, er jeg jo ikke blind for, at spillet har fået en plan, vi ikke så i efteråret. Det skriver jeg også ovenfor.
    Du spørger, om BIF er ude af krisen; som klub er mit svar, at Brøndby på mange områder stadig er kriseramt. Økonomisk og strukturelt først og fremmest. Spillemæssigt er krise et stærkt ord at bruge, men truppen lader ikke til at have sluppet sin skrøbelighed.

    Kristian82: Dette indlæg er – for at gentage mig selv – ikke tænkt som en sviner. Men et eller andet sted forstår jeg godt, at du finder det ærgerligt, at jeg ved det, der kunne ligne førstkommende mulighed går til en slags angreb på Brøndby igen. Det er ikke mit mål at skyde efter alt, hvad der er at skyde på i Brøndby. Det lover jeg dig. Jeg synes bare, denne kommentar var på sin plads nu. For lad os da være ærlige; det har trods en fin pointhøst ikke været prangende spil endnu.

    Mvh.
    Morten

  22. Martin siger:

    because its true.

  23. jamshed siger:

    Hej igen Morten

    Det er meget fint at d analysere og efterlyser udmeldinger fra den sportslig ledelse, men der kan være forhold, som gør at de ikke kan udtale sig konkret. Selvfølgelig kan det også tænkes, at de ikke har fundet den rette konstellation endnu, og søger lidt efter den. Jeg mener bare fortsat at 7 kampe ikke er nok til at give dette svar. Jeg tror denne diskussion vil være meget passende om ca 1 års tid, for så burde der være en klar strategi og kocept for hvordan brøndby vil spille fodbold i fremtiden, og samtidig har Auri haft 1-2 vinduer til at handle ind efter det.

    til spørgsmålet omkring 4-4-2 eller 4-3-3 så er det stor chance for at Kron D bliver solgt til Sommer og at Rommedahl snart stopper sin aktive karriere. Derfor synes jeg det er fint hvis brøndby tænker langsigtede og har valgt 4-4-2 som det man vil i fremtiden, selvom man pt har materiale til 4-3-3.

    I sidste ende er det ikke tal det hele kommer an på men snarre hvordan man tænker fodbold og spiller fodbold.

    fortsat god dag.

  24. Stig B siger:

    I og for sig et sagligt indlæg i Brøndby følgetonen, og da helt på sin plads at stille disse spørgsmål af en sportsredaktør, der lever af at fortælle historier og skabe debat, når det så er sagt, svarer du vel selv på spørgsmålene:

    Auri har meldt ud, at han arbejder langsigtet og er i gang med en process og forsøger at skabe en hold ånd, respekt og begejstring, hvilket må siges at han er kommet godt i gang med.

    Auri har så været nødt til at spille med det materiale der er økonomisk mulighed for, om det så e4-4-2 eller 4-3-3 er vel for så vidt ligegyldigt i denne fase, da Brøndby fans kan glæde sig over at se nogle spillere der arbejder for holdet og kæmper det bedste de kan.

    Bjur har ikke meldt noget ud, meget indlysende, da der stort ikke er nogle penge i kassen, tværtimod og udmeldinger i den ene eller anden retning vil bare blive udstillet som tåbelige i dene fase brøndby befinder sig i.

    Krise eller ikke krise, rent sportsligt har Brøndby vel fået lidt ro nu, men klub, organisation og er stadig i kæmpe krise, der er ingen sponsorer der vil sættes i forbindelse med den organisatoriske struktur ude i Brøndby a gode grunde.

    Så alt i alt gode spørgsmål Morten Crone til at få genskabt lidt Brøndby indhold / debat nu hvor det rent spoortsligt går lidt bedre.

  25. Jacob Nørgaard siger:

    Hej Morten + alle andre.

    Jeg syntes om noget, at Morten stiller nogle spændende og yderst relevante spørgsmål i Brøndby-sagaen.

    Jeg har glædeligt betragtet BIFs aktiviteter på transfermarkedet de sidste par år og jeg må sige at Bjur har formået at få nogle flotte navne ind til relativt få penge. Dog synes jeg, som Morten pointerer, at de jo bare ikke faldet ind i et allerede eksisterende system eller blevet købt til en reel position på banen. Der er intet fast system, så det gør det svært at få succes. Det er op ad bakke.

    Hvis man skruer tiden ti år tilbage, så var der en fasttømret fodboldstrategi med en 4-3-3 formation, hvor hver enkel position var defineret og blev dækket af to spillere, en som man vidste var i start 11′eren og en reserve. Det gjorde det nemmere at handle spillere ind og også få unge spillere sluset ind i truppen, når det var muligt.

    Organisationen i truppen er undervejs, men allerede før de er kommet i gang, bliver der begået store fejl. At vælge en middelmådig forsvarspiller med amerikansk pas anførerbindet er ikke noget som jeg personligt forstår?! Han ligner umiddelbart ikke en mand som kan lede en Brøndby revolution de næste par år – der skal simpelthen noget mere kvalitet til.

    Jeg mener derfor at det er alfa omega, at BIFs ledelse kommer ud af busken og dropper deres alibifodbold og præsenterer en strategi for spillet og organisationen i truppen, så man ved hvad man kan forvente, når man søndag eftermiddag står på Sydsiden for at følge sine helte.

    Brøndby fansene og resten af fodbold Danmark fortjener sgu’ bedre.

  26. [...] og vilje, og bestemt ikke gennem prangende fodboldspil. Dette tema har Sporten.dks Morten Crone begået en læsværdig kommentar omkring: Auri Skarbalius har været i gang mindre end halvt så længe (end Bjur, msp). Han overtog et hold [...]

  27. Philip H. siger:

    Fuldstændig enig, desværre. Brøndby mangler stadig et koncept! Konceptet har endda manglet i en del år efterhånden… 4-3-3 fungere bare ikke for brøndby, da de simpelthen ikke har en slagkraftig 3-mands midtbane. hvem skal være brøndbys xavi, iniesta og busquets? systemet og spillermaterialet passer simpelthen ikke sammen! skidt af brøndbys sportslige ledelse idet de har haft flere år til at bygge en 4-3-3 opstlling op. Jeg mener Auri gør det rigtige ved at spille en 4-2-2. godt nok passer en rommedahl på ingen måde ind i sådan en opstilling idet han vil være alt for langt fra mål (gør ud fra han vil spille kant). en Thygesen mener jeg dog er et glimrende køb til en 4 mands midtbane! løbestærk, agressiv, fysisk stærk + har den rigtige brøndby ånd idet han tidligere har spillet der. Hold fast i det nyskabte koncept og skil dig af med rommedahl!

  28. Mikkel Bøttzauw siger:

    Auri har skabt gode resultater indtil videre men jeg savner også en mere langstrakt strategi det har ikke nødvendigvis noget med 4-4-2 eller 4-3-3 at gøre men et spiller koncept som involvere alle spillere !!!
    her forstår jeg eksempelvis ikke hvordan at han kan vente til 7 minutter før tid til at
    sætte Jan kristiansen ind mod FCK , havde det været mig havde jeg fortalt ham i feb ! du koncentrerer dig først og fremmest pm kampen mod FCK så han viste hvad han skulle træne frem imod det er klart at cirkulation er et nøgle ord i en trup med Brøndbys ambitioner , det være sig hvis holdet skal kvalificere sig til flere turneringer , hvilket må være målet , derfor ok at tage hurtige beslutninger men en overordnet strategi for at involvere alle de gode spillere i truppen er et must hvis holdet skal have friske kræfter hele turneringen igennem .

    Hilsen Mikkel Bøttzauw

  29. Ingen Krohn Dehli (KD) ingen 4-3-3. Det er tydeligt at konceptet er ændret i de par kampe hvor KD har været væk. Mike Jensen har smidt for mange bolde væk og man bliver derfor nødt til at helgardere med en 4-4-2. Det kan diskuteres om ikke det er for skrøbeligt at basere sin spillestil på en spiller, og konstatere at truppen ikke er bred nok til 4-3-3.

  30. Jakob siger:

    Tror desværre (set med Brøndbybriller) at klubbens dårlige økonomi har medført at man i højere grad har set sig tvunget til at hente spillere med kontraktudløb og derfor i mindre grad at se på hvordan disse “store navne” passer ind i den spillestil man ønsker at spille. Om man spiller 4-4-2 eller 4-3-3 ser jeg ikke som det vigtige. Spørgsmålet er i højere grad om man vil spille med stor tålmodighed, mange afleveringer og meget boldbesiddelse eller om man hellere vil spille med højt pres og hurtige direkte angreb i et forsøg på at smadre modstanderne fysisk.

    Jeg vil mene at spillere som Stenderup, Norouzi, Mike J, Krohn-Dehli, Gehrt, Rommedahl og Makienok passer godt ind i den første spillestil, mens Tørnæs (ekstremt dårlig med fødderne), Goodson, Thygesen, Femi, Stryger Larsen og Agger er mere til det sidste.

    Stor ros til Auri for at få styr på holdets moral, men mener sagtens man kan stille spørgsmålet: Hvad vil Brøndby på lidt længere sigt? Måske holder de det for sig selv.

    Forstår stadig ikke hvorfor Brøndby ikke hentede Retov hjem fra Tyskland. Han ville om nogen være en mand der kunne sætte dagsordenen på banen og få bedre ro på spillet i de paniske perioder. I Parken var det jo tydeligt at man af spillere ikke formår at bevare roen, når de bliver presset en smule. Det var kun Mike Jensen der i enkelte situationer turde at spille en flad aflevering frem i banen. Alle andre lossede den bare op til Makienok.

  31. Macha Vang siger:

    Hej Morten.
    Du har flere gange forsvaret Bjurs indkøb i sommers når jeg har kaldt hans ageren i det vindue en katastrofe.
    Men jeg kan se du nærmer dig. For PEr B bekendtgjorde jo kort inden Bjur trådte til at Bif spilelde 4-4-2, nu anerkender du at han har købt ind til 433 – med andre ord har han ikke forstået opgaven.

    At han så også købte en “over the hill” spiller, der har været udkantspiller i de sidste mange klubber han har været i og som kun har haft værdi på landsholdsets kant, hentede en spiller på leje til den position hvor man virkelig manglede – vel at mærke en spiller som en Hollands midterklub bare skulle have placeret et sted, så de kunne se om han kunne blive fodboldspiller igen efter sine skader.

    Den eneste spiller man hentede til en plads man virkelig manglede, var en lottokupon i en tidsbegrænset periode, så der ikke var noget fremtid i løsningen.

    Jeg fornemmer du langsomt er ved at indse det :-)

Sporten.dk Seneste nyt