Rabobank er færdig som sponsor i cykelsporten. Det længstvarende sponsorat – 17 år var de med – bliver ikke forlænget, og der bliver smækket godt og grundigt med døren: Vi tror ikke på en ren cykelsport, lyder det.
Av, for en lussing. Ikke kun til den sportslige ledelse på det hollandske hold, men til hele sporten. For her taler vi om en sponsor, der samlet har afleveret langt over en mia. kr., været med under Festina-sagen, Operacion Puerto, været centrum for Michael Rasmussen-skandalen i 2007 og læst den tidligere manager Theo de Rooijs indrømmelser af “medicinsk assistance”. Men det er nu – efter Lance Armstrong-rapporten, man vælger at klappe pengekassen i.
Hvis ikke det er et alarmsignal, der kan vække alle, så er der vist ikke ret mange alarmer, der kan. Og dermed er det endnu et los i cykelsportens bagdel for at få løst problemerne post Lance. Vi hører intet fra UCI, der nu også bliver angrebet af egne folk. Anne Gripper, der tidligere har været dopingansvarlig i cykelunionen, langer ud efter ledelsen og beder dem indse, at der er foregået ting i fortiden, som er uklædelige. Alligevel er unionen tavs som graven.
Men måske kan Rabobanks exit sætte gang i en tvungen oprydning af den simple årsag, at sporten nu er truet på levebrødet. Det er svært at se den storsponsor, som vil smide 15 mio. euro efter det hollandske hold og lade det køre videre, når troværdigheden er banket ned under gulvbrædderne.
Det er den helt store gulvmoppe, der skal i sving nu. Alt fra testsystemer til pointsystemer over vurdering af tidligere synderes placering i sporten skal revurderes. Og man kan kun opfordre cykelsporten til at komme i gang med arbejdet øjeblikkeligt. Ellers vil Rabobank kun være første navn i rækken af frafaldne sponsorere.