Ole Bjur skal med under luppen


Brøndbys sportschef Ole Bjur er dygtigt fløjet under radaren, mens der længe og bredt er blevet formuleret kritik af Brøndbys bekymrende fald.

Men har han ikke aktier i dette bemærkelsesværdige og åbenbart vedvarende dyk? Også hans resultater og periode kan vist efterhånden kalde på en tur under luppen.

Den tidligere landsholdsspiller blev i oktober 2010 tilknyttet Brøndby som konsulent for daværende cheftræner Henrik Jensen.

»En dygtig leder og analytiker og med en stor portion vindermentalitet,« mente Henrik Jensen dengang.

Man kan vel i dag diskutere værdien af Bjurs analyseværktøj. Og måske også spørge, om Bjurs vindermentalitet overhovedet kan smitte. Det virker ikke sådan endnu.

Brøndbys ledelse så dog straks en masse energi i Ole Bjur, som i marts 2011 blev præsenteret som klubbens sportschef.

Siden Bjur fik det ansvar, har Brøndby scoret 1,2 point i gennemsnit per kamp i Superligaen. Det er kun gået én vej under Ole Bjur trods skiftende trænere og spillere. Ned, ned, ned.

Gennem 52 kampe i Superligaen over lidt mere end halvandet år – og det er vist tilstrækkeligt til at tale om en tendens – har Brøndby under Ole Bjurs chef-ledelse oplevet et pointtab 36 gange.

Er det tal, der indikerer, at der kun er udfordringer på græsset i weekenden. Eller kunne man få den tanke, at sportschefen har overset udfordringer også i klubbens indre arbejdsliv?

Ole Bjur gav i forgårs – da han for 213. gang blev spurgt til Auri Skarbalius’ situation – udtryk for, at problemet i Brøndby »ikke ligger på trænersiden«.

Det er vanvittigt godt set, hvis det viser sig, han får ret.

Det ligner uansvarlighed, hvis analysen er forkert.

Ole Bjur taler i stedet om presset. Det er presset, Brøndby dårligt kan håndtere.

Jeg minder bare om, at det er Ole Bjur, der har skullet udvælge, udvikle og tage ansvar for en i stigende grad apatisk træner og for en spillertrup, som åbenbart slet ikke kan finde topniveau, endsige håndtere det pres, som ellers på godt og ondt har præget Brøndby siden 80′erne.

Ole Bjur så ikke godt ud, da klubbens stortalenter Pierre Emile Højbjerg og Patrick Olsen forlod Brøndby i sidste sæson. De to unge knægte – potentielt enorme aktiver på sigt – valgte henholdsvis Bayern München og Inter, og hvem kan konkurrere med det?

Men de forlod begge Brøndby med en dårlig fornemmelse. Der blev fra begge lejre talt om uklare planer, endda brudte løfter eller dårligt klima i truppen.

Ole Bjur afviste i markante vendinger. Og selv om Bjur har ret, er det ikke udtryk for en sund virkelighed, at to markante Brøndby-talenter – selve kernen af Brøndbys fodboldfremtid – føler sig fristet til ikke bare at skifte græs, men også smækker med døren og sparker bagud. Så har håndteringen derinde i Brøndbys indre liv i hvert fald været mangelfuld, og det falder tilbage på sportschefen.

Og tænk, hvis de to spillere har ret. Ja, man kan da lege med tanken. Tænk, hvis Ole Bjur virkelig ikke kan se, at der er Brøndby-spillere, som ikke gider projektet.

Jeg hørte sportschefen tale til sponsorerne før nederlaget til OB i søndags. Han sagde blandt andet, det var »helt uacceptabelt« at ligge, hvor Brøndby ligger.

Uacceptabelt?

Det er formentlig Ole Bjurs berømte vindermentalitet indrammet. Og respekt for det. Men kunne det ikke også være en retorik, der lige præcist skaber det pres, som efter Bjurs egen overbevisning ødelægger det hele for Brøndby?

Jeg har et bud på, hvad man kunne mene om en sportschef, som i en neurotisk situation påtager sig en storklubs retorik, og som tilsyneladende ikke tør angribe problemets kerne med andet end en konsulentaftale og i øvrigt snak om, at en forløsende sejr eller to nok vender hele skibet.

Man kunne mene, det er uacceptabelt.

Flemming Fjeldgaard er sportsredaktør på Berlingske. Du kan også følge ham på twitter.com/ffjeldgaard


Skriv en kommentar


 

Sporten.dk Seneste nyt