OK stop så den snak om Adriano og lad os kigge lidt på 3-16


Kommentar: FC Nordsjælland som Champions League-gavebod

Den store lup har været på Champions League-rundens mest omtalte mål: Sat i ramme af Luiz Adriano, brasiliansk hønsetyv, der skulle bruge to døgn og det, han selv kaldte ’et studie af en video fra situationen’, før han kunne se, at der da vist var noget med et dommerkast og lidt ’problemas’.

Men ingen talte rigtigt om, at der stod 3-16 på den store Champions League-måltavle ud for FC Nordsjælland, og Kasper Hjulmand var på nippet til at tage sit efternavn lidt for årstid-bogstaveligt.

Lad os også lige rette blikket på Superligaens storebror, fodboldlandsholdet. Her talte alle om Patrick Mtiliga, da holdet sluttede efterårets VM-kvalifikation af i Italien. Spilleren, der nægtede at spille for sit land, fordi han følte sig dårligt behandlet af Morten Olsen. Ingen talte om de 2-4, der stod på Olsens store VM-tavle efter tre skuffelser på stribe af forskellig alvorsgrad.

Hvis man var politiker eller politisk kommentator ville man tænke ’sørme smart spin, det der’, men desværre er det ikke spin. Og desværre går problemet ikke væk. 2012 har været et gennemført dårligt fodboldår.

Danmark var kvalificeret til EM-slutrunden i Polen og Ukraine og for første gang havde Danmark i kraft af FCKs og sekundært AaBs fine europæiske resultater sparet sammen til en direkte kvalifikation til Champions League. Men hvad fik vi så?

En hylende heldig sejr over Holland og farvel til EM samt et rigtigt dårligt udgangspunkt for VM i Brasilien i sommeren 2014. En flot fight og ét sølle point til FC Nordsjælland.

OK, modstanderne var i hvert fald i EM og Champions League hentet fra øverste hylde, men begge steder var det stadig under niveau.

Det interessante er at kigge på spillestilen. Både landsholdet og FC Nordsjælland praktiserer en modig, ambitiøs og særdeles krævende spillestil, En spillestil, som normalt praktiseres af hold med fodboldens ypperste atleter til rådighed. Det har Danmark af naturlige årsager ikke. Kun i helt sjældne generationer kan vi hente spillere fra øverste hylde, som det var tilfældet i 80’erne med Elkjær, Laudrup, Arnesen, Mølby, Olsen og Lerby og som vi også så i 90’erne med Schmeichel, Laudrup og Laudrup. Dér befinder kun én spiller sig konstant i  dag: Daniel Agger.

Og for Nordsjælland er forskellene endnu større.

Det vil være let og taknemmeligt at sige, at spillestilen er naiv og dumdristig og at man i højere grad skal indrette sig efter modstanderen. Olsen, hans makker Peter Bonde og Kasper Hjulmand vil formentlig også sige, at taktikken er fyldt med nuancer, og at man tager hensyn til modstanderne.

Jeg vil stilfærdigt konstatere, at 2012-erfaringerne viser, at man ikke tog nok hensyn. Danmark formåede ikke spillemæssigt at komme i nærheden af egen stil mod især Holland (trods sejr) og Tyskland, mens FC Nordsjælland faktisk på det spillemæssige har været tættere på at matche deres modstandere ude på banen, mens man nærmest er blevet knust på både den forreste tredjedel og især den bagerste tredjedel af banen. Ja, med 3-16 kan man nærmest sige, at Nordsjælland blev smadret i eget felt og at man på 10 fulde halvlege har været i stand til at skabe færre chancer end Juventus skabte på én i Torino.

FC Nordsjælland skal vise, at de lærepenge de fik foræret via andres arbejde (husk venligst lige det, Allan K. Pedersen) bliver indfriet. Fortsat kollektiv udvikling, taktisk udvikling, så man ikke ender som pakke-kalender for de store en gang mere og så især investering i yderligere individuel klasse, så flere kan matche Stokholm, Adu, John og Okore (trods dennes udsving).

Landsholdet skal have fundet ny dynamit til midtbanen. Det blev alt for meget repeat omkring William Kvist på melodien »til siden-til siden-tilbage-til siden-og så den vilde-til den anden side«. Det var en hel befrielse at se Casper Sloth fra AGF komme ind mod Tyrkiet og aflevere i dybden. Her kunne Olsen godt bruge et par dages efteruddannelse – for nu at lave lidt helligbrøde – hos Drillo!

Mange danske midtbanespillere kunne med fordel kigge på Adu hos FCN og hans bevægelsesmønstre. Hans vendinger med bolden er  ofte i international klasse, og han tænker og afleverer ofte dybt

Må 2013 blive et år med fremskridt. Jeg kan være bekymret for, at landsholdet har sat for meget til, men FCK og FCN bør tage ansvaret for dansk klubfodbold og være ambitiøse.

Følg Peter Brüchmann på twitter: @peterbruchmann

 


Skriv en kommentar


 

Sporten.dk Seneste nyt